Arkitekten Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) skrev engang, at en have er ”et langsomt skuespil”, og det har jeg gjort til mit motto: De bedste resultater opnås ved løbende opfølgning med tilbagevendende besøg, frem for at søge færdige løsninger på én gang.

Jeg arbejder helst direkte med anvisninger i haven, med saks i hånd. Eller med blyant og papir på skitseniveau, med tilhørende plantelister og plejeanvisninger.

I 1998 forlod jeg et vellønnet job som beregner hos en anlægsentreprenør for at arbejde som græsrod med permakultur i ByhaveNetværket på Nørrebro i København. Tanken om bæredygtighed og insektvenlige haver er med andre ord ikke ny for mig. Det betyder blandt andet, at min tilgang til emnet er mere pragmatisk og løsningsorienteret end ideologisk, identitetspolitisk.

Jeg ser haven som en organisk helhed, hvor de forskellige elementer skal bringes til at spille harmonisk sammen, men uden at gå efter en forestilling om perfektion. Jeg ser også haven som en dynamisk proces, der hele tiden udvikler sig. At skabe gode haver er ikke som at skabe et færdigt billede eller at hugge en skulptur i sten: Det er mere som en dans, der aldrig slutter.