Høstfarver Med det rigtige plantevalg kan efterårshaven blive en farvefest!

Høstfarver

Nu hvor plantningssæsonen er i gang, er det værd at bemærke, hvilke træer og buske der kan lyse op i efterårshaven. Det er sjældent et problem at få knald på farverne fra forsommeren begynder i maj til højsommeren klinger af i løbet af august. Hvis man desuden har sat forårsløg, er foråret også dækket ind. Men mange haver bliver lidt triste og kedelige at se på fra september og frem mod jul, hvilket de ikke behøver at være: Hvorfor ikke lade sæsonen slutte med et brag af en farvefest? 

Her er et lille udpluk af mine egne favoritter: 

  • Ahorn (også kaldet Løn), Acer. Mange forskellige arter og sorter: Især de flerstammede Japanske Løn, Ildløn, m.fl. er egnede til mindre haver. Den hjemmehørende Spidsløn bliver også flot, men den hører – i lighed med Ær – til skoven, parken, det levende hegn. På grund af størrelsen.
  • Benved, Euonymus. (Ikke de krybende bunddækkearter). Tjek de enkelte arter og sorter. OBS: Giftig!
  • Birk, Betula. Det hører blandt efterårets mest opløftende syner at nyde birkens lysende gule blade mod en knaldblå septemberhimmel. Men OBS: Birketræer er for store og deres rødder for kraftigvoksende til de fleste villahaver.
  • Birkebladet Spiræa, Spiraea betulifolia. En lav og spinkel busk, velegnet til buskdække eller fritvoksende hæk. Også andre Spiræa lyser op ved løvfald – tjek de enkelte arter og sorter.
  • Blåbær, Vaccinium. Trives kun i dybmuldet jord, lidt til den sure side.
  • Bærmispel, Amelanchier. Flere forskellige arter og sorter.
  • Hjertetræ, Cercidiphyllum. Flerstammet træ, op til 10 meter.
  • Hjortetaktræ, Rhus typhina. Flerstammet, lille træ. Sætter mange rodskud!
  • Pære, Pyrus. Der findes både frugtbærende sorter og sorter kun til pryd.
  • Røn, Sorbus. Mange forskellige arter og sorter. Tjek hver enkelt ift. høstkolorit.
  • Surbær, Aronia. Frugtbærende busk.
  • Vildvin, Parthenocissus. Flere sorter. Meget vækstkraftig!

 PS: Det er i øvrigt også nu en god tid at holde øje med træernes sundhedstilstand: Et træ, der skifter farve og taber bladene påfaldende tidligt i forhold til sine artsfæller, vil typisk være et træ, der kæmper med vand- og næringsforsyningen – måske er sygt, måske på vej til at dø.

 NB: Vedr. plantevalget på billedet: Vildvin og Rødeg i luende høstdragt. Man skal dog tænke sig om, inden man planter Vildvin i sin have – den vokser meget kraftigt, og nogle arter hæfter på de overflader, de kravler på. Jeg vil normalt heller ikke anbefale Rødeg (Quercus rubra) til en villahave – dels fordi træet bliver kæmpestort, og dels fordi det er en indført art, som kun understøtter en lille håndfuld insekter, modsat vores hjemmehørende Stilk-eg (Q. robur) eller Vinter-eg (Q. petraea) som danner livsgrundlag for nogle hundreder forskellige slags fugle, insekter og andet småkravl. Til gengæld har vores hjemlige egetræer ikke nær den samme farvepragt.

Månedens tip

Når beskæringen går galt ... Den lille stab, som er efterladt, har forhindret at såret kunne heles.

Undgå 'hatteknager'

Eftersommeren august-september er den bedste tid for beskæring af frugttræer, da sårene har de bedste forudsætninger for at hele på denne årstid.  Noget andet er, at man jo også skal beskære rigtigt: På billederne kan du se, hvordan det vil udvikle sig, når man skærer rigtigt og når man skærer forkert.

Grenkraven er bevaret. Her er der ikke efterladt nogen stab, og der er heller ikke skåret 'glat med stammen'.

Pas på grenkraven

Når beskæringen udføres korrekt, kan barken rundt om såret begynde at overvokse og indkapsle det.

Såret er nu helt indkapslet. Efter nogle år, vil barken have lukket såret helt.

Færdigt arbejde

Og lad træet selv gøre arbejdet færdigt: Med de rigtige forudsætninger vil såret lukkes helt. Den råd, som måtte være begyndt på sårfladen, bliver effektivt indkapslet af træet selv. Der er ingen grund til sårmaling.

PS: Du kan også påbegynde efterårsplantningerne allerede nu, og frem til vi får frost. Se evt. tidligere opslag om selve plantningsprocessen.

Uklippet græs Højt græs giver mange flere oplevelser end klippet græs, men kan genere pollenallergikere

Drømmen om en blomstereng

Her i sensommeren blomstrer der smukt rundt omkring i grøftekanter og på enge. Det vækker manges drømme om at få en blomstereng i egen have. Der findes udmærkede frøblandinger til formålet, men før du går i gang med at så, er det værd at overveje forudsætningerne:

 

De mange blomster forsvinder typisk fra den nysåede blomstereng allerede efter det første eller andet vækstår. Det skyldes, at engblomsterne – hvis jorden er næringsrig – hurtigt bliver udkonkurreret af stærkere vækster som Brændenælde, Gråbynke og kraftigvoksende græsser. De blomstrende enge, man kan se rundt omkring i landskabet, opstår kun på næringsfattig jord. For eksempel på gamle græsningsarealer, hvor dyrene gennem mange år har udpint jorden for plantenæring.

 

Hvis man vil have blomstereng på egen jord, er der forskellige muligheder:

 

Man kan være heldig, at havejorden er næringsfattig fra naturens hånd – for eksempel på en vestjysk sandjord. Her vil det være lettere at etablere blomstereng, hvis den ikke allerede er opstået af sig selv!

 

Man kan også være heldig at overtage en gammel have med en træt græsplæne, som er fuld af mos og egentlig burde renoveres. Hvis man desuden er så heldig, at arealet får tilstrækkeligt med sol, kan blomsterengen lykkes. Det må naturligvis være en afvejning, om man vil have sarte engblomster eller en stærk plæne til boldspil og børneleg. De to kan dårligt kombineres.

 

Hvis jorden er næringsrig, kan man vælge at lade græsset vokse sig højt uden slåning. Det vil ikke skabe farverige blomsterflor, men de slanke græsstrå kan give andre skønne oplevelser, som de står og vajer for vinden. Især i maj og juni. Senere på sommeren vil græsset typisk lægge sig i uskønne bunker, og blandt andet derfor skal det slås mindst en gang om året, hvilket den almindelige plæneklipper egner sig dårligt til. Brug i stedet en græstrimmer. På større arealer kræves der en skivehøster, fingerklipper eller tilsvarende udstyr.

 

Hvis du er den meget tålmodige type, og du fjerner afklippet efter hver slåning, vil jorden efter 15-20 år måske blive så udpint, at de sarte engblomster kan overleve ved egen hjælp.

 

En alternativ mulighed er at give slip på sindbilledet af den sammenhængende blomstereng med valmuer og kornblomster og i stedet indplante grupper af kraftigvoksende stauder som Fjerbusk, Nøkketunge, Pragtrøllike, Funkie, og så videre.

 

Endelig er der jo også den mulighed bare at udså sine blomsterfrø og nyde det første års blomstring, vel vidende at blomsterne vil forsvinde i løbet af en enkelt vækstsæson eller to. Og så måske gentage succesen næste år, og næste år igen, og …
Bøgehæk kun klippet én gang i 2021 Sådan så hækken stadig ud i maj 2022

Om det at klippe hække

Husk, at hækken først stopper kvistenes længdevækst i den sidste halvdel af juli.

Hvis du klipper hækken i juni eller starten af juli, vil den fortsætte med at vokse, og du bliver nødt til at klippe den igen til august.

Hvis du kan holde saksen i ro - og leve med naboernes kommentarer - til den sidste halvdel af juli, så behøver du kun at give hækken én klipning i år.
Farver i haven Her er det de kølige farver, som dominerer.

Om farver

Der findes mange bøger om farvesammensætning i havemiljøer, så her skal blot gennemgås nogle få principper:

Man kan groft sagt dele havens farver op mellem de ’varme’ og de ’kolde’.

De ’varme’ farver er gul, orange, rød. På kanterne af dette spektrum kan farverne dog gå over i noget mere køligt, for eksempel en sart grøngul eller mørk rødviolet.

De ’kolde’ farver er blå og lilla. Grøn opfattes normalt som en neutral farve, der kan være tonet lidt til den varme side (med overvægt af gul) eller lidt til den kølige side (med overvægt af blå). 

Det viser sig, at de klareste og mest vitale farver ofte har blandet en anelse af deres modsat virkende farver i sig. En ren rød kan for eksempel opleves som flad og fad, mens den liver anderledes op, hvis den har bare en anelse blåt i sig. Dette opfatter vi ubevidst, når vi reagerer sjæleligt på forskellige blomsterfarver. 

Rød er i øvrigt en af de farver, man skal være mest påpasselig med at anvende i et havemiljø. Det er ikke fordi, rød i sig selv er en ’dårlig’ farve – tværtimod – men fordi rød kan fremstå med et utal af forskellige nuancer, der bevæger sig fra det lidt kølige blårøde til det varme rødorange. Der kan være tale om nuancer så fine, at man ikke opfatter dem, før man har sat for eksempel en kraftig og lidt mørk, rød rose sammen med varmt gule Solhatte eller tilsvarende, og ulykken indtræffer: De fleste mennesker oplever det nemlig som noget stærkt ubehageligt, hvis man sætter en kølig rød sammen med varme farver, eller omvendt. En kølig rød fungerer bedst sammen med tilsvarende kølige, violette, blå eller rosa blomsterfarver, ligesom en varm rød fungerer bedst sammen med tilsvarende varme, orange eller gule blomsterfarver. 

Hvid er i sig selv en helt neutral farve, der lyser op i blomsterbedet, og den kan bruges som en ’overgangsfarve’, hvis man vil bevæge sig fra varme til kølige farver i en sammenhæng, hvor de ellers ville støde sammen med hinanden. 

Helt generelt og overordnet kan man sige, at de varme farver – gul, orange og rød – liver op og virker vitaliserende, stimulerende. Derfor skal der heller ikke ret meget til af disse farver for at skabe en effekt. Det kan være fristende at plante et helt bed til med kraftige, varme farver for at maksimere effekten, men man bør være sig bevidst, at det hurtigt vil føles overvældende og ubehageligt for mange mennesker. 

Tilsvarende kan de kølige blå og violette farver virke dæmpende og beroligende, men for nogle også fremkalde stemninger af bedrøvelse og modløshed. Derfor kan det svare sig at arbejde med de klare og lyse blå farver hos f.eks. visse Storkenæb ude på de lysåbne arealer, hvor de lyssultne typisk vil søge hen, og placere de mørkere violette Ærenpris, etc. inde i nærheden af trægruppers skygge, hvor de fredssøgende typisk vil søge hen. Hvis plantningen skal lykkes, er man naturligvis nødt til også at tjekke planternes krav til jordbund og lys/skygge i forhold til det konkret påtænkte plantested. 

Et andet aspekt omkring farver er, at man gerne kan bevæge sig med naturens egen farvepalet rundt i årshjulet: I det tidlige forår de meget klare hvide og gule blomsterfarver. I april-maj de sarte pasteller. Hen over sommeren de klarere og kraftigere farver, (og glem ikke at tænke blomsterduftene med ind i sansepaletten!). Hen mod eftersommer og efterår de tungere og køligere blomsterfarver, især violet, iblandet intense små farveeksplosioner fra mangfoldigheden af frugter og bær, der til sidst gerne må munde ud i et brag af en farveudladning i forbindelse med løvfald. Om vinteren er det effektfuldt, hvis enkelte røde bær bliver siddende på grenene rundt omkring, og der for eksempel står en rødgrenet Kornel hist og her. Nogle havenydere ønsker, at der skal være stedsegrønne i haven, så der også er noget grønt at se på om vinteren, men man bør altid lige tjekke, om det er et majoritetsønske: Mange forbinder de stedsegrønne med kirkegårdsstemning, død og tab, og hvis der er tale om voluminøse stedsegrønne vækster, kan de – uafhængigt af eventuelle følelsesassociationer – skabe et meget skyggefuldt havemiljø, der måske forbliver mørkt og dystert hele året. 

Endelig skal det nævnes, at der findes mange muligheder for at arbejde intelligent med de rene, grønne løvfarver i forbindelse med busketter og blomsterbede, idet menneskets øje kan opfatte helt utroligt mange forskellige nuancer af grøn, og det kan udnyttes til at skabe meget fine, sarte variationer i farvebilledet, der igen bidrager til rumdannelse og oplevelsen af frodighed. 

Det, som her er anført, skal naturligvis samtænkes med farvesætningen af havens inventar – bænke, lamper, hegn og pergolaer samt også bygningsdele, belægningsflader, græsflader, og så videre. Jeg har set eksempler på haveanlæg, hvor man meget effektfuldt har farvesat havens inventar i lysblå farver, næsten turkise, ligesom beige og sandfarvede elementer kan have en varmende, men mindre lysende effekt. Knaldrødt og orange bliver sjældent godt – det kommer nemt til at overdøve resten og tage fokus fra haven som helhedsoplevelse – ligesom stærke gule farver skal anvendes med stor omtanke, hvis overhovedet. Oftest kan det anbefales at farvesætte inventaret med en afdæmpet palet af lysgrå eller mørkegrå, eventuelt lyse eller mørke træfarver, så inventaret træder i baggrunden til fordel for oplevelsen af havens vækster og terrænflader. En knækket hvid kan også bruges i visse sammenhænge, om end den bliver mere fremtrædende, og skal renses for algevækst med få års mellemrum. Inventar med metaloverflader skal tilsvarende vurderes i forhold til farvesætningen: Skal de være malede / lakerede? I så fald i hvilke farver? Eller skal de være galvaniserede? Eller skal der bruges inventar af Cortenstål, som ruster på overfladen? 

Det er under alle omstændigheder væsentligt at tænke helhed ind i farvevalget, så farvesætningen af havens enkeltelementer ikke kommer til at stritte i alle mulige forskellige retninger, både i forhold til havens inventar, havens bygningsdele og havens vækster.

.
Havepest De ser så yndige ud, de små. Men det bliver de bestemt ikke ved med at være!

Ukrudt

Så blev det Påske, og ukrudtsæsonen er startet!

Hvis du skriver til poulep@gmail.com, kan du rekvirere en mere teknisk redegørelse for ukrudtsbekæmpelsens veje og vildveje. Her følger en mere letbenet version:

Lugning og anden ukrudtsbekæmpelse er naturligvis et tema for hele vækstsæsonen, fra nu og til november, men hvis man virkelig skal have skovlen under ukrudtet for i år, så er det nu, at hovedindsatsen skal lægges.

Det skyldes flere ting:

For det første er ukrudtet endnu spædt, og det er let at fjerne med enten hakke- eller skuffejern, eller med ”klør fem” (altså med de bare næver). Det er også mens bladene endnu er sarte og spæde, at ukrudtsbrænding vil have reel effekt. Når først ukrudtet er blevet højt og sejt, vil man højst kunne opnå at forkulle de yderste lag af plantevævet og måske tillige sætte ild på skure og hegn, mens ukrudtet vil vokse lystigt videre… Ukrudtsbrænding går ud på at blanchere bladene, så cellevæggene bliver sprængt. I første omgang kan man ikke se nogen virkning – planterne visner først i løbet af et par dage. Hvis planterne begynder at forkulle, har man brændt for længe på dem.

For det andet er ukrudtet ikke begyndt at blomstre endnu, og sætte frø. Et godt eksempel er Burresnerre, også kendt som ’Præstelus’: På nuværende tidspunkt er den kun at se som små, yndige planter med sine karakteristiske 6-8 tallige kranse af smalle småblade. Men lige om lidt vil de begynde at blomstre, og sekundet efter vil de danne burrer, små grønne kuglefrø, der hænger fast i alle former for pels og tøj. Når først dét stadium er nået – og det vil ske i løbet af en måneds tid – er det for sent at begrænse planternes udbredelse og spredning for i år. Så det er nu, den skal bekæmpes. Til alt held er den enårig, så bekæmpelse nu vil have varig effekt.

De flerårige ukrudter såsom Mælkebøtte kræver en mere vedvarende indsats, men de kan godt udsultes, hvis man er efter dem hele sommeren med 1-2 ugers mellemrum, så rødderne til sidst ikke har mere næring at vokse fra. (Jeg bruger i øvrigt gerne selv at trække Mælkebøtterne op med hånden, med rod, og kompostere dem i en lukket plastiksæk, så frøene – selv om de tvangsmodner – også går til. Det fungerer vidunderligt).

Så vidt de ’gode’ og de ’onde’. Så er der også de ’virkelig grusomme’: Visse ukrudtsplanter som Tidsler, Snerler, Kvikgræs, Skvalderkål og Havepest har den forbistrede egenskab, at de danner omfattende rodsystemer, som kan oplagre næring til mange års gentagende vækst. Nogle af disse rodsystemer – for eksempel hos Tidsler og Snerler, Havepest – kan gå flere meter ned i jorden, hvor det er umuligt at nå dem med hverken håndkraft, hakkejern, spade eller fræser. At gennemgrave eller fræse jorden vil blot findele rødderne i en million små, livskraftige dele, hvorfra et mylder af nye ukrudtsplanter vil vokse frem… Her dur kun to fremgangsmåder: At acceptere tingenes tilstand og lade ukrudtet vokse frem, måske fjerne tilløb til yderligere frøspredning. Eller at luge og luge og luge, og blive ved med at luge, til selv de største rodsystemer til sidst er blevet tømt for næring. Måske overdække hele herligheden med ugennemtrængelig ukrudtsdug.

Uanset hvad, så gælder det om at finde en livsværdig måde at sameksistere med ukrudtet på. Vores forældres og bedsteforældres generationer forsøgte at slå ukrudtet ihjel med sprøjtegifte, én gang for alle. Et enkelt blik på dine omgivelser vil vise dig, hvor godt det gik.

Det er blevet sagt, at havedyrkning er en ’dans med naturen’, og permakulturen hylder princippet om, at alt ukrudt manifesterer, hvad jorden p.t. har brug for. Så i stedet for at søge den totale udryddelse én gang for alle, er det måske bedre at søge den langsomme, dialogiske sameksistens. Gerne med anvendelse af fysisk krasbørstige metoder som hakkejern og ukrudtsdug, og eventuelt med intelligent ukrudtsbrænding: – Det er ikke tanken at indtage en idealistisk hippie-holdning om, at ”ukrudt er godt”! Men at bruge gift til at bekæmpe ukrudtet er bestemt ikke godt: Anvendelsen af menneskeskabte giftstoffer i naturen har en grim vane med at vende hævnende tilbage til os selv…

Når du så til sidst er kommet ovenpå ukrudtet, er det tid at tænke i forebyggelse fremfor kur: Jorddække – grønt eller brunt – er måske den vigtigste komponent i den bevidste havedyrkers ukrudtsbekæmpelsesarsenal.

Så, god vind med ukrudtsbekæmpelsen i vækståret 2022: Det behøver ikke at være en uoverkommelig opgave. Det behøver blot så menneskelige dyder som flid, udholdenhed, intelligent timing samt accept af det uperfekte.

Forårsbeskæring

Mens vi venter på, at havesæsonen for alvor går i gang, kan vi godt påbegynde de indledende forberedelser.
Der er en række af vores almindelige havebuske, som - hvis de skal foryngelsesbeskæres, "sættes på rod" - med fordel kan skæres ned i løbet af april.
Det gælder blandt andet:
  • Buskpotentil, Potentilla fruticosa.
  • Fjeldribs, Ribes alpinum.
  • Hassel, Corylus avellana.
  • Kranstop, Stephanandra incisa 'Crispa'.
  • Lavendel, Lavandula sp.
  • Snebær, Symphoricarpos sp.
  • Sommerfuglebusk, Buddleia sp.
Andre buske som Spiræa og Uægte Jasmin (Philadelphus) har varierende beskæringstidspunkter, afhængigt af arten. Her er det altid bedst at konsultere faglitteraturen, inden man begynder at save løs. Det skyldes blandt andet, at nogle buske blomstrer på dette års friske skud, mens andre blomstrer fra sidste års hvilende knopper, som man risikerer at fjerne ved at beskære nu.

Det er hvert år et stående spørgsmål, hvornår roserne skal klippes tilbage. Nogle mener, at det sagtens kan gøres nu, i marts. Andre siger, at man bør vente til begyndelsen af maj. Risikoen ved tidlig beskæring er, at hvis vi får en periode med sen frost, kan det svide de nye skud, så busken bliver sat kraftigt tilbage eller ligefrem kan dø. På den anden side er det svært at vente i et år som i år, hvor de mange solskinstimer i marts for længst har sat gang i væksten. Jeg tror således, at jeg vil gå lige så stille i gang, når den værste nattefrost er overstået, og satse på at vi ikke får alt for voldsomme frostperioder i eller efter påsken.

Årets gang i haven

Januar:
Beskæring af frugttræer. (Bedst i let frost, ikke i hård frost). Træfældning. Buske og træer kan plantes, hvis der ikke er udsigt til frost.

Februar:
Beskæring af frugttræer. (Bedst i let frost, ikke i hård frost). Træfældning. Buske og træer kan plantes, hvis der ikke er udsigt til frost.

Marts:
Beskæringen indstilles nu, for saftstigningen er begyndt. Græs kan sås, hvis der ikke er udsigt til frost. Den første lugning? Staudetoppe kan klippes ned for at give plads til nyvækst, men lad være med at smide toppene ud: Læg dem et sted i haven hvor de kan blive til muld og levesteder for småkravl. Buske og træer kan plantes, hvis der ikke er udsigt til frost.

April:
Den første græsklipning? Lugning ca. hver 14. dag. Græs kan sås, hvis der ikke er udsigt til tørke. Buske og træer kan plantes, hvis der holdes øje med tørke hen over sommeren. Stauder kan plantes. Nogle buske kan bedst sættes på rod i denne måned, f.eks. Sommerfuglebusk og Buskpotentil. Lavendel skæres tilbage til 10-20 cm over jorden. Mange stedsegrønne hække bør klippes nu, før de begynder at skyde.

Maj:
Ugentlig græsklipning, medmindre tørke sætter væksten i stå. Ugentlig lugning. Vær opmærksom på vandingsbehov. Sidste udkald for plantning af stauder. Buske og træer bør ikke plantes nu, ligesom nyt græs vil lide tørkedøden, hvis det bliver sået nu.

Juni:
Græsset klippes ugentligt, men ikke i tørkeperioder. Ugentlig lugning. Hold øje med behov for vanding. Skal hækken klippes før Sankt Hans? - I så fald må du regne med endnu en hækklipning til august.

Juli:
Græsset klippes ugentligt, men ikke i tørkeperioder. Ugentlig lugning. Hold øje med behov for vanding. Buske og træer begynder at stoppe grenenes længdevækst fra midten af juli; resten af året vokser de kun i tykkelse: Hvis du venter med at klippe hækken til midten af juli, kan du sandsynligvis nøjes med én klipning pr. år. Høst og syltning af bær.

August:
Ugentlig lugning. Græsklipning efter behov (normalt en gang om ugen, hvis ikke der kommer tørke). Hold øje med behov for vanding. Hvis du klippede hækken før Sankt Hans, trænger den nok til endnu en klipning nu. Høst og syltning af bær og frugt.

September:
Ugentlig lugning. Græsklipning efter behov, normalt hver 7.-14. dag. Beskæring af buske og træer, især frugttræer. Nyplantning af stauder, buske og træer. Høst og syltning af bær og frugt.

Oktober:
Græsklipning måske hver 14. dag. Lugning hver 7.-14. dag. Beskæring af buske og træer, især frugttræer. Nyplantning af stauder, buske og træer. Lægning af forårsløg. Høst og syltning af æbler og anden frugt.

November:
Stop for beskæringen nu: Hvis du beskærer efter at løvfaldet er begyndt, kan planten ikke beskytte sig mod rådangreb. Stop for græsklipning, med mindre der er fortsat grøde i vejret. Løvfejning. Lugning efter behov. Gør haven klar til vinteren: Frostsikring, etc.

December:
Nyd haven inde fra stuens vinduer. Lad noget kvas og nogle staudetoppe stå. Sørg for frø til fuglene. Sørg for at haven er frostsikret. Træfældning og brændekløvning. Løvfejning.



Vinter i haven Det er måske ikke lige nu, man har lyst til at luge.

Vintertid i haven

December til februar er havens stilletid, men det betyder ikke, at der slet ikke er noget at lave.

Vintertiden er en god tid at lægge planer for den næste vækstsæson. Hvem ved, måske er det også tid at bestille en haveplan hos Havedoktoren?

I december – så længe der ikke er frost i jorden – kan du stadig plante nye buske og træer, og ukrudtet vokser fortsat på lune dage, så det kan stadig betale sig at luge. Det er også en god tid at klippe staudetoppe ned, feje blade, flytte grenbunker, rydde op i haven.

Men lad være med at rydde for grundigt op: Netop staudetoppe og grenbunker er vigtige levesteder for meget af det småkravl, vi sjældent lægger mærke til, men som næste år skal blive til smukke sommerfugle, mariehøns, guldøjer og andre dyr, der vil holde havens skadedyr i ave.

Så lad nogle af grenbunkerne ligge og lad nogle af staudetoppene stå. Det vil også være til gavn for det vigtige princip, at der skal være steder i haven, hvor der aldrig trædes med menneskefod. Blandt andet af hensyn til regnormene og alle de andre jordlevende dyr.

Vintertiden er i øvrigt en god tid at beskæftige sig med havens buske og træer. Det er nu, du kan fælde træer til brænde, fordi saften er trukket ned i jorden og bladene er væk. Det er også en god tid at beskære frugttræerne. Vinen skal klippes tilbage i løbet af januar, og frugttræer som æbler og pærer, blommer og kirsebær, kan med fordel beskæres i januar-februar, hvor grenstrukturerne lettere kan overskues. Allerbedst i let frost, så luften er tør. Det hjælper Havedoktoren også gerne med.

Så vintertid er dvæletid, men bestemt ikke nogen kedsom tid. – Medmindre man ikke har en have at beskæftige sig med! :-)

Plantehul i græs Det er en god idé at skrælle græsset væk, inden du graver plantehullet. Det er også nemmere at luge.

Plantning

Oktober og november er plantetid! 

Det vigtigste for et nyplantet træ eller busk er at undgå udtørring. Det sikres bedst ved at plante om efteråret. Rødderne er det eneste på et træ eller en busk, som vokser hele året. Ved at plante om efteråret giver du træet / busken en hel vinter til at etablere sig i. Samtidig er der ingen blade på træet / busken, som kræver vand.

Når du planter et træ eller en busk, er der nogle ting, du skal holde øje med.

Havedoktoren hjælper dig gerne med at plante: Måske har du lyst at lægge have til et lille plantekursus for dig og dine naboer?

  • Sørg for at plantehullet er rigeligt stort til, at rødderne kan komme derned uden at de skal bukkes. Enkelte strittende rødder kan dog godt klippes til.
  • Sørg for at jorden i hullets sider og bund er løsnede, så rødderne kan trænge ud i den omgivende jord.
  • Du skal ikke hælde en masse god muld ned i hullet – det rådner bare og danner gift. Mulden hører til i de øverste jordlag, måske kun 20-30 centimeter, og i hvert fald ikke dybere end en halv meter. Hvis hullet er dybere end en halv meter, skal den nederste del tilbagefyldes med råjord, uden organisk materiale.
  • Sørg for, at træet kommer til at stå i samme højde, som det stod i planteskolen. Det er lige skidt for træet, om der fyldes jord op omkring rodhalsen, eller træet står og svæver med de øverste siderødder i fri luft.
  • Det er en god idé at smuldre den opgravede jord, inden den fyldes tilbage igen omkring rødderne. Og at ryste planten godt undervejs, hvis du har købt en barrodsplante uden jord omkring rødderne. Du kan afslutte med at vande jorden på plads eller træde forsigtigt, men jorden skal ikke komprimeres i hullet.
  • Hvis du planter i en græsplæne, er det en god idé at skrælle græstørven af, før du graver hullet, og derefter sørge for at der ikke vokser græs ind omkring stammen på det nye træ. På billedet kan du se en nyplantet Magnolie, hvor jeg har gjort netop dette.
  • Når du planter om efteråret, er der ingen grund til at bruge kunstgødning. Træet kan ikke bruge det på denne årstid, så det siver bare ned til grundvandet i stedet, og svider måske rødderne undervejs. Der er heller ikke grund til at vande ud over den ene vanding, der skal sikre røddernes jordkontakt ifm. plantningen. Rødder har brug for adgang til luft.
  • Hvis træet står løst i plantehullet, eller det vil blive udsat for vindstød, er det en god idé at binde det op til en stok. Men det må ikke bindes for stramt, og du skal holde øje med at løsne bindingerne i løbet af det kommende vækstår.

Det er i øvrigt også nu, der kan lægges forårsløg i haven. Tommelfingerreglen er, at løget skal sættes, så der er dobbelt så meget jord over løget, som løget selv er højt.

Beskæring

August og september er den bedste tid for beskæring af frugttræer.

Det skyldes, at træerne nu har overskud af næring, og hurtigt kan lukke sårene og hindre råd og svamp. Den næstbedste tid er februar, helst i let frost, hvor luften er tør. Når saftstigningen begynder i marts, vil træet bløde fra sårene. Og ved beskæring omkring løvfald, vil der gå mange måneder, hvor rådsvampe har frit spil i de fugtige sår.

At beskære træer - især frugttræer - er en kunst. Det gælder ikke om bare at skære, hvad man synes skal væk, men at forudsige, hvordan træet vil reagere. For hver gren der fjernes, kommer der måske fem eller ti nye i stedet.

På billedet her kan man næsten ikke se, at træet er beskåret, og det er netop en kvalitet. Træet er blevet reduceret i omfang, der er skabt luft mellem grenene, og jeg har fremmet næste års frugtskud.

Bestil et beskæringsbesøg eller et beskæringskursus i din have, så du kan lære at gøre det selv.